NÆRKONTAKT på Kanal 4

Nærkontakt Kanal 4

Nærkontakt Kanal 4

Glem krystalkuglen, de dystre mørke rum og spåkonen. I ‘Nærkontakt’ kaster Kanal 4 et nyt lys på den spirituelle verden, når en række kendte mennesker tilbringer et døgn sammen i en stor, lækker villa i Nordsjælland i selskab med tre professionelle clairvoyante vejledere.

En ny række kendte danskere har sagt ja til at tilbringe en dag i selskab med tre clairvoyante vejledere. Alle håber at få afklaring på meget personlige spørgsmål, som kun kan besvares ved at komme i nærkontakt med den åndelige verden.

I hvert program følger vi tre kendte danskere, når de søger spirituel vejledning til deres nutid og fremtid. De har alle et spørgsmål med, som ingen levende kan svare på – og det medfører kontakt til nære, der er gået bort.

I denne sæson møder vi ReméeCecilie LassenSzhirleySanne SalomonsenJanus BakrawiNikolaj HübbeSarah GrünewaldAuraLars RasmussenNaser KhaderJeanette OttesenMette CorneliusLasse RimmerPeter MygindAnne-Louise HassingSebastian KleinÖslem CekicKaren MukupaAbdel Aziz MahmoudJens Jørn SpottagSaszeline DreyerDennis KnudsenPernille Højmark og Silas Holst.

I løbet af dagen kommer de kendte meget tæt på hinanden, når følelserne kommer i spil i mødet med de spirituelle vejledere, der stiller deres helt særlige evner til rådighed.

Krumme, Sebbastian og Rikke ved ikke i forvejen, hvilke personer de skal møde, og hvad disse ønsker at få svar på. De ved blot, at der hver uge flytter tre nye kendisser ind.

Om man tror på det eller ej, så vil de kendte åbne op for og blive klogere på nye sider af sig selv og deres liv. Og for nogle kommer dette døgn – i spiritualitetens tegn – til at ændre deres syn på tilværelsen.

De clairvoyante vejledere

Krumme

Den første spirituelle vejleder, de møder, er Krumme, der er clairvoyant med speciale i håndlæsning.
Med udgangspunkt i hændernes linjer aflæser hun deres inderste og mest private karaktertræk og kan se hvilke udfordringer, de står over for i deres liv og personlighed lige nu og her.

>> Klik her og læs om selve uddannelsen i at blive Personlighedslæser & Sjælehealer <<

Sebbastian

Derefter møder de Sebbastian, der er clairvoyant medium med speciale i afdøde-kontakt.
Gennem Sebbastian får de kontakt til afdøde, som har stået dem meget nær, eller som de har haft en særlig relation til. Og gennem Sebbastian får de mulighed for at stille spørgsmål til de afdøde. Spørgsmål som giver dem afklaring, og som åbner op for store følelser.

Rikke

Til sidst møder de Rikke, der er clairvoyant business coach, med speciale i selvudvikling og potentiale. Rikke arbejder på daglig basis med direktører fra store danske og udenlandske virksomheder. Rikke konfronterer dem med nogle af de dilemmaer, de står over for i deres liv, og rådgiver dem om fremtiden. Hun kan se, hvilke muligheder der ligger foran dem – men det er op til dem selv at gribe dem – hvis de tør.