MÅNEN ER I DINE HÆNDER. ??
Den fylder faktisk ret meget. Jeg har tegnet området op så du selv kan se hvor stort det er i dine egne hænder.

Månen er i dine hænder

Det er her du bliver påvirket at andres følelser, hvad de udtrykker. Altså deres energier.

Det er her også her du mærker, ser ideer og bliver inspireret.

Det er her du er indlevende og empatisk.

Det er her dine psykologiske evner og kreativitet slår sine folder.

Det er også her du kan føle dig markant anderledes end alle andre.

Det er her du kan blive ekstra såret rent personligt, hvis du ikke er i balance.

Dine drømme lever her. – Faktisk kan alt lade sige gøre lige her.

Eventyret, rejselysten, romantikken, filosofien, det skæve, det vilde og det INDRE. Alt det der kan være svært at navigere rundt i, forstå og styre. – Det bor her!

Spørgsmålet er om du får handlet det ud? Altså får du gjort det du drømmer om? Eller er der noget der holder dig tilbage? Værner du ikke om dine talenter, muligheder, lyst og iver. Tager du det ikke seriøst, kan du famle rundt i blinde, og føle dig hjemløs. Det skæv og det anderledes er vigtig hos dig.

Des mere du får handlet, des mere overskud og lykkefølelse får du. Du får energi, selvværd og selvtillid. Det belønner sig i flere indsigter og oplysninger. Din spiritualitet vokser når du giver den vitaminer.

Når du har et kødfuldt bjerg i det område, har du et ekstra energidepot og fantastisk fantasi, leg og kreativitets behov. Du er god til at leve dig ind et projekt.

Er området hårdt, stagnerer energien.